Tilgang og metode

”Psykoanalysen er en emancipatorisk praksis, der handler om at sætte subjektet i stand til at frigøre sig fra den eller de magter, der har sat det, og som bliver ved med at vende tilbage i det ubevidste.” (1)

For knap 130 år siden grundlagde østrigeren Sigmund Freud (1856-1939) psykoanalysen, som den franske psykiater Jacques Lacan (1901-1981), blandt andre, har videreudviklet og genfortolket. Forskningen viser, at samtaleterapi inspireret af psykoanalysens terminologi og tænkning i årtier har vist sig at have god og vedvarende effekt på mennesker i krise, uanset årsagen bag denne krise.

For Freud var psykoanalysen en talekur. Han opdagede, hvordan det at tale til en opmærksom lytter kunne have en frisættende, forløsende og helende effekt. Hos mig tillægges det, du siger, derfor en vigtig betydning, men også det, du ikke siger, da talen producerer mere end det, der siges. Vi vil gå på opdagelse i det helt konkrete, du siger, og det, du har behov for at tale om, såvel som i de uventede fortalelser, modsigelser og den tøven, der kommer til udtryk via din tale i terapien. Disse markerer som regel nogle åbninger til at få indsigt i helt grundlæggende strukturer i personligheden og det, der måtte forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker at leve. Ved at lytte til disse elementer for at forstå deres funktion, og ved at blive klogere på de bagvedliggende årsagssammenhænge, som går forud for dine udfordringer, vil det være muligt at åbne for nye erkendelser og nye, helende måder at være til på.

I mit arbejde læner jeg mig op ad en række ledende principper (2), som er med til at understøtte vores samtaler om det, du henvender dig med. Det betyder, at du hos mig vil møde en psykolog, som ikke forfølger på forhånd fastlagte mål, der skal sikre din helbredelse (og som derfor vil kunne skuffe, hvis ikke det lykkes!). I stedet er terapien hos mig en proces, der udfolder sig i overensstemmelse med det, der er unikt ved dig, dine levede erfaringer og dine symptomer. Det betyder også, at jeg fortrinsvis forholder mig til diagnoser som retningsangivende arbejdshypoteser, forholds- og forsigtighedsregler (3), snarere end som noget, der gives autoritet til at kunne fortælle dig, hvordan du har det, hvordan du er, og hvordan du skal behandles for at blive helbredt.

Jeg tilbyder således et rum, hvor vi sammen kan forsøge at gå i dialog med det, der insisterer hinsides din bevidsthed: det, der taler gennem dine symptomer, gentagelser og uforklarlige følelser. Denne proces handler ikke om at skabe en på forhånd defineret "bedre udgave" af dig selv. Det handler om at møde de mest intime, og til tider mest gådefulde, sider af dig selv, som rummer den erfaring og de oplevelser, du har gennemlevet. Dernæst handler det om at blive klogere på, og forsøge at forsone sig med det, der ligger gemt bag det, du allerede ved om dig selv, men som måske er ubevidst for dig.

  1. Hansen, B. B. (2024). Hinsides Fadernavnet?: Anti-Ødipus, Lacan og Ovartaci. Agora, 41(4), 49–70. https://doi.org/10.18261/agora.41.4.4

  2. Laurent, E. (2006). Ledende principper for enhver psykoanalytisk akt. I Drift: Tidsskrift for psykoanalyse, 8(1), s. 117-121. https://nls-kbh.dk/ledende-principper-for-enhver-psykoanalytisk akt

  3. Rasmussen, R. (2021). Sprog og Affekt: Seminar 1. Próblema.